søndag den 7. april 2019

Pludselig gik det stærkt.

Er et stykke tid siden jeg sidst skrev, jeg fik pludselig af vide jeg skulle flytte til bostedet 5 dage efter.

De er rigtig søde, hjalp mig med at få flyttet mine ting og virkelig taget godt imod mig, og jeg har fået to rigtig søde faste kontaktpersoner.

Man kan mærke at de virkelig vil en, at de prioritere os højere end fx papir arbejde, hvis vi kommer og har det skidt så er de der 100%

Men jeg synes det er svært, ikke pga dem, men fordi jeg ikke føler jeg har fortjent hjælpen, det er rigtig svært at tage imod.

Min metode til at tackle tingene på er jo min selvskade, hvilket de også tackler fint. Men det er svært at komme til dem, for jeg kender deres forslag, hvilke er gode nok. Men et af dem er at spørger om jeg kunne have lyst til at aflevere de ting jeg selvskader med, og det kan jeg bare slet ikke få mig selv til. Men jeg burde. Jeg tænker at hvis jeg nu aflevere det, vil jeg så ikke bare bestille noget nyt?

Jeg må bare prøve at samarbejde, gøre mit bedste.

mandag den 25. februar 2019

Uvished

Dagene er svære pt.
Udover jeg har alle mine kaos tanker omkring mig selv, mit liv og hvad det indebære, så er flytningen virkelig også en kaos ting. Jeg ved endnu ikke hvornår jeg skal flytte ind, formentlig inden for de næste 14 dage.

Jeg hader uvished og jeg hader forandringer. Jeg ved at det er det rigtige at flytte derhen og jeg ved det formentlig bliver godt. Men jeg kan ikke rumme det, jeg har brug for at nogen tager over, og bare fortæller mig hvad jeg skal gøre. Min bostøtte og personalet her på afd er heldigvis gode til at gøre det.

Men alle de her ting tilsammen gør at mit hoved koger over, jeg har det virkelig skidt og kan ikke holde ud at være vågen, at mærke, at trække vejret. Okay det lød så dramatisk, men sådan følelse det altså.

Og det er så der mine evige "gode gamle" venner dukker op. Spiseforstyrelsen og selvskaden. Spiseforstyrelsen er af gode grunde ikke så brugbar herinde da de går meget op i man får mad = sulte udelukket og kan ikke have ædeflips herinde da jeg ikke tør smugle " ædeflip mad" ind, af frygt for de vil visitere mig lige præcis den dag.

Så der er selvskaden og den har været virkelig svær i dag. Jeg har siddet i 6 timer og bare konstant overvejet om i dag skulle være dagen hvor jeg bare gav efter, kastede håndklædet i ringen. Men jeg endte med at gå ned i fællesstuen og være der indtil nat medicin. Så lige nu sidder jeg bare og venter på virkningen kommer og jeg kan sove.

En ny dag imorgen, hvem ved, måske det bliver bedre

tirsdag den 12. februar 2019

Bosted

Dagen efter sidst indlæg ringede min sagsbehandler, hun havde fundet et sted, et sted jeg godt kender, der er bare et lille MEN..

Da vi holdt møde sagde jeg at der var 3 bosteder i hele Danmark jeg ikke ville på, ellers er jeg åben overfor alt. Og selvfølgelig var det bosted de har fundet til mig et af de bosteder. Jeg havde faktisk også for 10 år siden besøgt det bosted jeg nu er blevet tilbudt.

Vi skulle ned og besøge det i sidste uge og jeg havde besluttet mig for at gå ind til det med et positivt sind.

Vi snakkede med lederen og hende som ville blive min ene kontakt person, de var rigtig søde, intet der. Faktisk synes jeg det var bedre end jeg huskede.

Jeg så hele bostedet og mit evt kommende værelse.
Det er et landbrug og det er bare slet ikke mig overhovedet, jeg nok så anti-landbrug som man kan være, men min bostøtte snakkede med lederen og jeg senere i tlf med lederen og jeg havde misforstået dem, jeg kunne sagtens lave noget andet end at have med landbruget at gøre udenfor og blandt dyrene.

Men jeg synes det har været en rigtig svær beslutning, jeg er så bange for at vælge forkert, og ja så er jeg bare elendig til beslutninger rent generelt.

I mit hoved har jeg nok hele tiden tænkt at, Jeg bliver ikke bevilligt bosted og så flytter jeg hjem
Men min bostøtte sagde at det duer simpelthen ikke, jeg er for dårlig.

Så har jeg snakket en del med personalet på afdelingen, faktisk har en af dem arbejdet der.

Og som alle rigtig nok siger, så kan jeg jo altid vælge at flytte hjem igen hvis ikke det fungere..

SÅ... Jeg har takket ja til bosteder og skal flytte derhen i Marts måned, Puha er nervøs!

onsdag den 23. januar 2019

Alt for længe siden!

Ja pludselig er en masse tid gået, næsten et ½ år.

Men jeg vil lige opsummere siden sidst.

- I September/Oktober var jeg indlagt på en lukket afd.

- Fra November/indtil nu, er jeg indlagt på en åben afd

- Min psykolog er stoppet, så får ikke mere terapi.

-Jeg er blevet bevilliget et bosted, og venter på at høre om hvilket Bosted de finder til mig

Det var bare kort om hvordan det er gået siden sidst, håber at komme i gang med bloggen, endnu en gang

onsdag den 1. august 2018

Lidt om det hele

Der er sket lidt siden sidst, jeg har brugt min BSI (bruger styret indlæggelse) 2 gange, jeg er blevet taget rigtig godt imod begge gange, jeg ved godt at den netop er brugerstyret og det derfor er "nok" at jeg føler jeg har behov for det, men når de så spørger hvad der har gjort at jeg kommer ind, så føler jeg alligevel at jeg skal komme med et godt svar, et svar som kan retfærdig gøre det.

Jeg har virkelig svært ved at bruge personalet, sige til når min selvskade trang er voldsom, men de er heldigvis gode til at opsøge mig når de kan se jeg har det skidt. Får lidt dårlig samvittighed, jeg er der jo for at få hjælp, så må jeg ligesom åbne munden. Det er bare rigtig svært.

Jeg lever lidt i min egen verden pt, går rundt i en lille bobble. Det er sådan selvvalgt så det er fint. Det er jo sommerferie og det ændre ved nogen rutiner. Normalt ville jeg hade det, men lige pt er jeg "glad" for det, det betyder nemlig mindre støtte og selvom de er der for min skyld, så kan jeg slet ikke okay nogen eller noget som helst.

Min Hjernevrider har været på ferie og er kommet tilbage igen, i dag var anden gang siden ferien. Vi snakkede lidt om forskellige ting.
Normalt har jeg det meget svært ved mænd og tillid. Men han er altså god ham jeg har, både til at tage noget jeg sagde i en tilfældig sætning og finde ud af om det stikker dybere, men også rigtig god til at lukke af, inden vi stopper. Så jeg ikke går hjem og føler mig forladt helt alene i hovedet.

Jeg har desværre taget en del på, på det sidste. Men i dag gjorde jeg det, jeg spurgte om psyk stadig havde en diætist og det har de, så nu vil jeg  prøve at snakke med hende, er ikke sikker på hun kan hjælpe mig, men min praktiserende læge sagde jeg skulle prøve.
Føler mig bare dum at skulle komme og sige at jeg jo ved alt om kalorier og hvad jeg skal gøre for at tabe mig, det er bare svært når spisningen er så sort/hvid som min er.
Håber måske jeg kan føle en form for kontrol ved måske at følge en plan?

Jeg ved det ikke, nu må jeg prøve at se :)

søndag den 3. juni 2018

Indlagt og udskrevet

Hej igen, så gik der lidt tid igen.

Der er sket lidt siden sidst.

Jeg har mødt min nye hjernevrider, han virker virkelig klog og kompetent.
Dog har jeg ham "Kun" til 1 december, hvilket jeg har det svært med, altså det er fint nok han melder det ud fra starten af, jeg kan bare mærke det gør jeg tager jeg lidt mere afstand end ellers, men måske det går væk, når vi kommer mere igang, har kun været der 3 gange.

Første gang jeg mødte ham var sammen med min behandler den gang, vi havde en god samtale og jeg skulle hjem og så brød jeg bare helt sammen, jeg kunne slet ikke at skulle hjem, jeg anede ikke hvor jeg skulle gå hen og hvad jeg skulle gøre. Fik sagt jeg gerne vil have bare en nat på skadestuen. Vi kom derover og jeg blev indlagt næsten med det samme.

Som sagt var min plan bare en nat, få lidt ro..Jeg endte med at være der 1 uge, jeg sagde mange gange jeg gerne ville hjem, men som de sagde skulle det være fordi jeg var klar, ikke fordi jeg bare havde dårlig samvittighed over at fylde en seng.

De snakkede med mig omkring Bruger styret indlæggelse. Det betyder at jeg kan ringe til en bestemt afdeling som har 3 senge til det formål. Og hvis en af pladserne er ledige kan jeg komme samme dag, eller dagen efter, alt efter hvornår jeg ringer, man skal nemlig komme i et bestemt tidsrum man ankommer.
Det betyder man kommer uden om skadestuen og bare direkte ind på afdelingen.
Man kan så være indlagt i op til 5 dag og så skal man hjem, derefter skal der gå minimum 14 dage før man må komme igen. Altså jeg kan jo altid kontakte skadestuen, men den bruger styret er sådan.
Og jeg har skrevet "kontrakt" og er nu tilmeldt det.

Efter en uge på skadestuen blev jeg rykket over til en sengeafdeling, ikke min stam afdeling, men den afdeling jeg ville skulle bruge hvis jeg en dag gør brug af min bruger styret indlæggelse. Sådan at jeg kender personalet.
Jeg nåede at være der i 14 dage, det har desværre ikke gjort så meget, tankerne er de samme, men jeg har da i mindste prøvet.
Det er nu også tildels min fejl, fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal sige, jeg er bange for at blive mødt af den sædvanlige, " du har så meget godt i dit liv, prøv at se på det" Og det er fair nok, det skal de jo sige.. Men ville bare ønske at de en gang prøvede at se det fra mit synspunkt af. Jeg siger ikke at mit synspunkt er det rigtige, ville bare ønske nogen ville se hvad jeg ser.

Nå, men ja.
Jeg blev som sagt udskrevet efter 14 dage, det sket sådan lidt pludseligt og jeg kan have mine egne teorier om hvorfor det blev sådan, men det er bare mine teorier, jeg kan jo aldrig vide og  det er faktisk også ligegyldigt..
Nu er jeg her, hjemme i mine vanlige omgivelser, hvilket selvfølgelig altid er mere rart end en afdeling.